Man hører meget klage i år, ikke? Alt virker så sejt, så tungt ...

Dette "mærkelige år", denne "egensindige tid" er dog den eneste, vi rent faktisk har.

Og i stedet for at "lære at leve med det", lære at vokse af det, vil man meget hellere have, at "alt" bare bliver lettere igen – på en eller anden måde. At verden bliver mere sikker. Menneskeheden mere bevidst. Samværet mere kærligt ...

Og hvis vi kan vente længe på det?

Hvad gør vi med i dag og nuet?

Måske: øve os i "sådan-er-det-hed".
Ikke vurdere alt, ikke ville vide alt bedre. Ikke kæmpe hele tiden – mod det, der er.

Men derimod: se på, hvad der er.
Acceptere, hvad vi føler lige nu. Være opmærksom på, hvad der gør os godt.

Gå små skridt.
Ret ryggen.
Trække vejret dybere.
Smage kaffen ordentligt.
Lege med hunden.
Lytte til angsten – uden at give den kommandoen.

Se på sommerfuglene.

"Sådan-er-det-hed" er ikke at give op. Det er at overgive sig. Et "okay – når det nu er sådan ... hvad så nu?"
Et kærligt blik på det, vi kan påvirke:

Vores indstilling. Vores reaktion. Vores omsorg – også for os selv.

.... frigøre energi, som vi finder værd at leve for ....

Lys og kærlighed