Min oldemor gav os dengang en fugl – og det var knastørt ment! – da vi foreslog hende at skifte smørret ud med "kolesterolfrit" alternativ, og den lille snaps var også hellig for hende; til gengæld røg hun aldrig ... Som barn købte hun jordbær til mig på markedet, med kærlighed, ikke på grund af vitaminerne, men fordi hun selv måtte undvære den slags luksus under krigsårene ... og fordi jordbær smager godt. Man kan argumentere for, at hun kunne være blevet 100 år med sine gener OG en fedtfattig kost, men det ville hun ganske enkelt ikke have ønsket; hun sov bogstaveligt talt stille ind efter at have nydt en fyldig suppe, 97 år gammel, og hun prioriterede altid nydelsen! Måske var det hendes stærke vilje, der bar hende gennem de lange år, snarere end det, som andre rådede hende til. Min oldemor var en utrolig stærk og autentisk kvinde ... om I i dag vælger råkost eller en schnitzel, burde og skulle være jeres egen beslutning, også betragtet som et billede på tingene, hvilket det vel også tendentielt er, men det, vi konstaterer igen og igen i disse dage, er, at der næsten ikke er nogen, der tør sige, hvem de er – ikke kun hvad de spiser, eller hvad de tænker ... det går forhåbentlig snart over, ikke? Bliver det bedre? I det lange løb ville det gøre verden så meget fattigere ...

Lys og kærlighed, dobbelt og tredobbelt
hav et sundt og lykkeligt nyt år