det største energihul, vi hver dag kunne fortabe os i, er tvivlen på os selv .... i det små som i det store ....

der er vi allerede nået så langt: vi handler, som vi føler, og vi beslutter, hvad vores hjerte fortæller os, vi går den vej, som vores sjæl viser os ....

.... men så stopper vi det vidunderlige(!) sunde naturlige flow i vores unikke liv ved at strides med os selv ....

.... ved meningsløst at sammenligne os med andre .... ved at stræbe efter (at tro, vi skal) det, der overhovedet ikke betyder noget for os ....

ved at fundere over det, som vi slet ikke finder i vores egne tanker ....

bevares, impulser udefra beriger ofte vores liv, men faktisk ikke altid .... dog kun hvis vi lærer at sætte grænser, forbliver autentiske ....

selvfølgelig skvulper vi med i suppen af verdensbegivenheder, men vi behøver ikke at stoppe alt det i os, der bliver serveret ....

vi er, hvem vi er, og HVAD vi er ....

andre haver, når vi kigger over hegnet, er også smukke, på en anden måde fortryllende ... men hvad nytter lysende blomsterbede og blomstrende hække os, når vi bærer det dybblå hav i vores hjerte .... eller nøgne høje bjerge er vores hjemstavn ....

😉❤️